Moderne drift i 400 år gammel bygning

Elimar har igennem en årrække været fast el-installatør hos Dansk Erhverv med domicil i Børsen.

Elimar har igennem en årrække været fast el-installatør hos Dansk Erhverv med domicil i Børsen.

Dansk Erhverv er en dynamisk og indflydelsesrig erhvervsorganisation, der har været en del af Elimars faste kunder igennem snart 10 år. I denne periode er der opbygget et helt særligt samarbejde bygget på gensidig respekt og tillid. »Dansk Erhverv er en organisation, der sætter stor pris på, at der er styr på tingene. Troværdighed, punktlighed og faglig stolthed vægtes højt, og det er qua de værdier, vi gennem årene har oparbejdet et helt særligt forhold,« siger Jesper Elimar Petersen.

 

Huselektriker i en ikonisk bygning
Elimar er nærmest fast inventar hos Dansk Erhverv, hvor der i gennemsnit løses en opgave om ugen. Elimar løfter både de små og store opgaver for Dansk Erhverv, så da erhvervsorganisation skulle modernisere en af de ældste og mest ikoniske bygninger på Slotsholmen i København, Børsen, fik Elimar ansvaret. »Børsen er en fredet bygning, hvilket der skulle tages højde for, og det skal der selvfølgelig stadigvæk, når vi løbende løser opgaver derinde, « siger Jesper Elimar Petersen om opgaverne i den godt 400 år gamle bygning. I forbindelse med renovering blev der stillet store krav til kvaliteten og den faglige stolthed. Der skulle trækkes kabler og omlægges elinstallationer i ydervæggene med respekt for den fredede bygning.

Børsen huselektriker

»Børsen er en fredet bygning, hvilket der skulle tages højde for, og det skal der selvfølgelig stadigvæk, når vi løbende løser opgaver derinde«.

Elektriker i Dansk Erhverv

En del af opgaven bestod i sanering i Børsens gamle krybekælder, hvilket var en udfordrende og anderledes opgave. »Under saneringen var det kun tilladt at opholde sig en time ad gangen dernede iført diverse værnemidler, derefter skulle man holde to timers pause. En spændende opgave, hvor vi arbejdede i skiftehold,« siger Jesper Elimar Petersen.

 

Indgående kendskab til installationer
Elimar har to til tre mand, der fast servicerer Dansk Erhverv og herunder Børsen. Det giver et stort kendskab til bygningen og en fleksibilitet, der er essentiel for at servicere så stor en kunde. »Fleksibiliteten er med til at sikre, at vi kan oprette en høj punktlighed og troværdighed. Hvis en montør er forhindret, er der en anden, der kan løse opgaven inden for det tidsrum, der er aftalt. De ved, vi overholder en aftale, og vi er selvkørende. Vi kender deres bygninger og løser altid opgaverne med faglig stolthed og kvalitet med respekt for bygningen. Vi har serviceret dem igennem en lang årrække og bevist, vi er punktlige, fleksible og troværdige. Det har skabt gensidig respekt og tillid, og Dansk Erhverv er en vigtig kunde for os,« siger Jesper Elimar Petersen.