Lyser bil-øen Amager op
Fleksibilitet og kvalitetsbevidsthed har igennem de seneste 10 år sikret en position som fast samarbejdspartner for en del af bilforhandlerne på bil-øen Amager.
Fleksibilitet og kvalitetsbevidsthed har igennem de seneste 10 år sikret en position som fast samarbejdspartner for en del af bilforhandlerne på bil-øen Amager.
Amager er blandt andet kendt for sin store koncentration af bilforhandlere, som af mange er kendt under navnet bil-øen Amager. De forskellige bilforhandlere har mangfoldige krav og forventninger til deres samarbejdspartnere, men fælles for dem er, at de forventer hurtig service, når der opstår et behov.
Elimar er i dag huselektriker for tre forskellige bilforhandlere på bil-øen Amager. Det er Hyundai og Honda-forhandler Bjarne Pape, Auto Norden der forhandler Nissan, Fiat og Maxus, samt Semler Amager, der forhandler Audi og Volkswagen. Vejen ind som huselektriker for de tre bilhuse er sket via et højt serviceniveau, fleksibilitet og opgaver udført med høj kvalitet. »For cirka 10 år siden skulle Bjarne Pape anlægge et nyt domicil, og vi var på daværende tidspunkt huselektriker i bilhuset. Derfor var det naturligt, at vi stod for arbejdet i forbindelse med det nye bilhus. Derefter spredte det sig i branchen, at vi var troværdige og leverede et arbejde af høj kvalitet, og efterfølgende er Auto Norden og Semler Amager blevet en fast del af vores kundedatabase,« siger Jesper Elimar Petersen.
Stor variation af opgaver
Variationen i opgaveporteføljen for de tre bilhuse er stor. Elimar laver alt fra forskellige ad-hoc opgaver på lys- og el-installationer til lifte til montering og vedligeholdelse af ladestandere.
»Vejen ind som huselektriker for de tre bilhuse er sket via et højt serviceniveau, fleksibilitet og opgaver udført med høj kvalitet«.
»Vi løser opgaverne løbende, når der er behov for det. Skulle der opstå noget akut, er vi der inden for en time, og det er denne service og fleksibilitet, der har været afgørende for, at vi i dag er huselektriker for tre store bilhuse på Amager,« siger Jesper Elimar Petersen.
Opgaverne varierer fra bilhus til bilhus. Det er ikke kvaliteten af arbejdet, som altid skal være i top, det er det sidste lille visuelle finish, Elimar skal tage ekstra højde for. Semler er som en del af en stor tysk koncern underlagt helt specifikke krav i forhold til, hvordan bilhuset skal se ud. Det inkluderer blandt andet, at alt skal være stilrent, og der må ikke ligge en eneste ledning. En opgave Elimar løser med blik for de små detaljer og med faglig stolthed.
En stor fleksibilitet
»Det stille store krav til vores arbejde, og Semler ved, at hvis de får en påtale i forbindelse med den årlige kvalitetskontrol, kan de altid ringe. Vi har qua vores mange dygtige ansatte en stor fleksibilitet, der tillader, at vi kan rykke rundt i kalenderen og løse opgaven med kort varsel,« siger Jesper Elimar Petersen.