Elimar A/S monterer og installerer hjertestarter i Amaliehaven

Elimar A/S stod for monteringen og installationen af en ny døgntilgængelig hjertestarter ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads. Hjertestarteren har HKH Kronprinsesse Mary modtaget af Hjerteforeningen i forlængelse af Hjerteforeningens Landsuddeling i 2019. I forbindelse med opsætningen har det været vigtigt for hende at få den placeret et sted i København, hvor der normalt er mange mennesker, og hvor den kan være til gavn for flest mulige.

Kronprinsessen er protektor for Hjerteforeningen, og det var Hendes Kongelige Højheds ønske, at hjertestarteren blev sat op et sted i København, hvor der færdes mange mennesker. Hjerteforeningen undersøgte derfor et muligt sted og fastlagde placeringen ved indgangen til Amaliehaven, hvor der almindeligt er mange mennesker, heriblandt turister fra ind- og udland. Herefter stod Elimar A/S klar til at montere og installere hjertestarteren, således at alle fremover har adgang til den døgntilgængelige hjertestarter.

Opsaetning-af en hjertestarter i København og Amager

Hver dag bliver 14 mennesker ramt af hjertestop uden for et hospital. En hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død. Fra i dag vil der være en døgntilgængelig hjertestarter ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads.

Jesper Elimar Petersen – ejer af Elimar A/S – har sammen med sine 39 El-installatør kollegaer over de sidste tre år monteret mere end 480 hjertestartere på landsplan, som et resultat af det samarbejde, som TS-gruppen indgik med Hjerteforeningen i 2019. Han ser derfor også frem til at skulle montere endnu flere hjertestartere efter Hjerteforeningens Landsandsuddelingen d. 30. Maj 2021.

Elimar A/S har allerede opsat 20 hjertestartere i København S, Frederiksberg, Dragør og Kastrup og Jesper Elimar Petersen  glæder sig over at give noget til området i og rundt om København.

“Det er vigtigt at der hænger hjertestartere mange steder – det er med til at redde liv, og vi er da selvfølgelig også rigtig stolte af at hænge hjertestarteren i Amaliehaven op. Samarbejdet med hjerteforeningen er et projekt vi rigtig gerne vil støtte, derfor har vi doneret monteringen af alle hjertestartere her i området” fortæller ejer af Elimar A/S Jesper Elimar Petersen.

 

Hjertestarter monteret i København og Amager

Fakta om hjertestop og hjertestartere:

  • 4.000 danskere bliver årligt ramt af hjertestop uden for hospital – det svarer til ca. 14 mennesker
    om dagen. Én overlever.
  • De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis de ikke får hjælp inden for 10 minutter.
  • Efter ca. 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10%.
  • Den mest effektive behandling af hjertestop opnås, når hjertemassage kombineres med brug af en hjertestarter.
  • Sandsynligheden for at overleve et hjertestop kan være op til 50-70%, hvis der bliver stødt med en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter hjertestoppet.

Kilde: Hjerteforeningen